Sommereksem og beskyttelse

Sommereksem hos heste og ponyer.

Mitter er den mest almindelige årsag til hestefølsomhed overfor insekter, også kendt som sommereksem. Bestemte racer har vist sig mere modtagelige overfor lidelsen end andre. I Danmark ses problemet oftest hos sær de racer, som er importerede fra lande som ikke har mitter eller har dem i en lille grad, som Island og Holland.

Kliniske tegn opstår mellem 1 og 4 år eller 1 til 4 år efter første udsættelse for insekterne. Tilstanden forværres år efter år, så længe hesten eksponeres for mitterne. De værste symptomer ses ved de selvpåførte læsioner, som hesten pådrager sig, når den klør sig. Den gnubber ofte pelsen og manen af og huden kan få sår, blive skællet og der kan udvikles ”elefanthud” som er hård, sej og ofte rynket hud.  Det er ofte i områderne ved manken og halen at problemerne ses, men det kan også forekomme i hovedregionen, på bagdelen, maven og øverst på forbene. Der kan opstå infektion i den ødelagte hud og i nogle tilfælde betændte bylder. Der går mellem 4-24 timer efter et mittebid, til den allergiske reaktion forekommer.

På vores breddegrad er den værste sæson for heste med sommereksem forår og det tidlige efterår. Vindstille forhold med temperaturer over 10 ° C er ideelle for mitterne og de er særligt aktive ved daggry og i aftenskumringen.

Hvad kan man gøre for at afhjælpe hestens problemer.

Det bedste ville selvfølgelig være, hvis man helt kunne undgå at hesten blev udsat for mittens bid.  Dette er desværre urealistisk, men der er en del, som man kan gøre for at minimere angrebene og lindre symptomerne.

Insektgift, der påføres direkte på heste for at undgå mittebit eller dræbe dem ved bidangreb giver en vis beskyttelse, hvis de gives regelmæssigt i løbet af fluesæsonen. Disse produkter fås via dyrlægen. Eksemdækner og masker som beskytter hesten mod bid, virker ligeledes forebyggende og kan give hesten ro på folden. Der findes også ridedækner, som beskytter mod insekter. Insektdæknerne skal have elastiske afslutninger og maveklap, så mitterne ikke kan komme til at bide.

Det er en god idé at tage hestene ind om natten. Insektspray kan med fordel anvendes når hesten lukkes på fold, og under ridning.

Antihistaminer og kortikosteroider giver normalt kun midlertidig lindring af symptomer. Kløen lindres ved på smørelse af kløestillende cremer eller olier, som kan fås både i håndkøb og på recept. Hvis hales er angrebet, skal man huske at smøre den helt ned til haleroden. Den kan hesten nemlig ikke selv klø.

Man kan med fordel lægge en forebyggende plan sammen med sin dyrlæge inden mittesæsonen går i gang.

Kilder: https://www.sciencedirect.com/topics/veterinary-science-and-veterinary-medicine/sweet-itch

Vores erfaringer med sommereksem.

Her på stedet har vi en Hollandsk sportspony, som blev importeret som 3-årig. Den har været meget plaget af sommereksem og er det stadigt, hvis vi til tider glemmer at passe på. Det vi har haft bedst resultat med, er en kombination af forebyggende insektgift, eksemdækken, fluespray, kløestillende creme og så sover hun inde om natten.  

Insektgiften får vi hos dyrlægen. Vi gentager behandlingen med 2-3 ugers mellemrum fra marts til oktober. Hun går med QHP eksemdækken https://www.qhp.nl/eczeemdeken.html, og når hun rides, bliver hun sprayet med fluespray. Vi undgår at ride, hvor der er for mange insekter eller tager et QHP insektridedækken på https://www.qhp.nl/vliegenuitrijdeken-met-franjes.html.

Hun kommer på stald inden skumringen og bliver smurt med kløstillende creme. Det er hun vild med, og hun klør sig ikke op ad staldinventaret. Vi kan tydeligt se og mærke forskel på hende, om hun er godt eller mindre godt plejet. Hvis det klør er hun stresset på folden, og hun løber ind og kradser sig på halen og manen, når hun kommer ind. Er hun derimod velbehandlet, har vi en glad og afslappet pony på fold, under rytter og i stalden.